Løkke vil privatisere sundheds væsenet

Løkkes sundhedsplan A:

Først skal

 205 regions politikere  fyres

Af Jens Reiermann og Torben K. Andersen | 18. september 2018

 

Den kommende sundheds reform bliver et opgør med de demokratisk valgte regions politikere til fordel for nye statslige enheder, erfarer Mandag Morgen. Regeringen vil oprette sundheds klynger forankret omkring de nuværende 21 akut hospitaler for at få bedre styr på patienternes forløb.

 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan være klar med fyresedler til de 205 valgte politikere i Danmarks fem regioner.

Mandag Morgen erfarer, at Lars Løkke Rasmussen lægger op til en nedlæggelse af regionerne med demokratisk valgte regionsråd i forbindelse med regeringens bebudede sundhedsreform, der efter planen skal fremlægges lige efter efterårsferien.

Ifølge Mandag Morgens oplysninger skal de fem regioner med hver 41 valgte politikere erstattes af nye administrative enheder uden folkevalgte politikere. Derudover vil statsministeren supplere de nye administrative enheder med en ny type samarbejde mellem landets i alt 21 akutsygehuse, de praktiserende læger og kommunerne i sygehusenes respektive optageområder. Se figur 1.

Nyt billede 6png landjpg

Det nye samarbejde omtales som sundhedsklynger og er en fundamental ny måde at organisere sundhedsvæsenet på. De nye sundhedsklynger kan få hver sin ledelse og skal sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen.

Kombinationen af de to elementer – en nedlæggelse af de nuværende regioner og etableringen af et nyt net af sundhedsklynger – kan paradoksalt nok føre til opbygningen af et nyt administrativt lag i Danmark, alt efter hvordan den endelige udformning bliver.

Denne problemstilling vil imidlertid – i hvert fald i første omgang – stå i skyggen af forslagets politiske styrke: Nedlæggelsen af de fem regioner med en demokratisk valgt ledelse.


Største ændring er politisk

Regeringen har ikke udtænkt den færdige model for Danmarks fremtidige sundhedsvæsen endnu. Mange bolde er fortsat i spil. Men Mandag Morgens analyse, der baserer sig på samtaler med en stribe centrale aktører, viser, at modellen tager mere og mere form.

Nedlæggelsen af de fem regioner har længe stået på De Konservative, Liberal Alliance og ikke mindst Dansk Folkepartis politiske ønskeseddel. Flere kilder peger på, at en nedlæggelse af regionerne netop er, hvad statsministeren lige nu konkret arbejder på.

I stedet for de fem regionale råd arbejder regeringen på at finde en ny model, og det kan ende med at blive en tættere statslig styring af sygehusene samlet omkring fem administrative enheder, der rent geografisk formentlig vil ligne de nuværende regioner.

Ender statsminister Lars Løkke Rasmussen med en model som den skitserede, kan særligt Dansk Folkeparti løfte armene over hovedet: De forkætrede regioner vil forsvinde fra landkortet. Også De Konservative og Liberal Alliance kan notere, at Danmark nu ikke længere skal præges af tre forskellige politiske lag, folketing, regioner og kommuner, men fremover kun af to: Folketinget og kommunerne.

Onde tunger kan dog med en vis ret notere, at den største ændring netop vil være den politiske. I praksis vil driften af sygehusene efter alt at dømme blive samlet i fem statslige, men administrative, enheder.

Ved at nedlægge de demokratisk valgte regionsråd og erstatte dem med administrative enheder kan den mest synlige effekt af denne del af Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform blive fyresedlen til regionernes i alt 205 folkevalgte politikere. I første omgang vil hverken sygehusledelser, ansatte eller patienter mærke det store til ændringerne.

Det kan til gengæld blive tilfældet med det andet element til en sundhedsreform, der lige nu indgår i statsministerens tanker, nemlig etableringen af sundhedsklynger grupperet omkring de nuværende 21 akutsygehuse.

Fokus på patienternes forløb

Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal bl.a. rette op på de mange afbrudte forløb, som mange patienter oplever, når de udskrives fra et sygehus og skal videre til behandling og genoptræning i en kommune eller evt. hos deres praktiserende læge.

I dag styrer sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner den slags forløb. Patienterne er bare ikke tilfredse med resultatet. I en undersøgelse fra TrygFonden og Mandag Morgens tænketank mener 66 pct. af de adspurgte, at der ikke er nok sammenhæng mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

I takt med at flere og flere behandlinger flyttes ud af sygehusene og ind i folks eget hjem eller tættere på bopælen, er den manglende sammenhæng smertensbarn nummer 1 i det nuværende sundhedsvæsen. Derfor omtales de tre bærende søjler i det danske sundhedsvæsen – sygehusene, praktiserende læger og den kommunale sundhedspleje – også som sundhedens Bermuda-trekant.

Med den nye model kan Lars Løkke Rasmussen forankre ansvaret for patienters forløb i sundhedsklynger opbygget omkring de 21 sygehuse med akutmodtagelser. Vælger han en model med 21 sundhedsklynger med hver sin bestyrelse, vil de i gennemsnit få et optageområde på omkring 300.000 indbyggere.


Inspiration fra tre eksperter

Meget tyder på, at regeringen har ladet sig inspirere kraftigt af de tanker, som tre af landets mest respekterede aktører i sundhedsdebatten lancerede i en kronik i dagbladet Politiken i april i år. Heri argumenterede de to professorer Frede Olesen og Kjeld Møller Pedersen samt tidligere administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Petersen for en helt ny måde at organisere sundhedsvæsenet på.

De foreslog at oprette et antal sundhedsklynger rundt om i landet, der får ansvaret for ledelsen af den samlede sundhedsindsats i klyngens optageområde på tværs af hospitaler, praktiserende læger og den kommunale sundhedsindsats.

Ledelsen skulle bestå af mindst tre personer: En praktiserende læge udpeget efter indstilling fra og blandt de klynger, som de praktiserende læger er ved at etablere rundt om i landet; en faglig stærk hjemmesygeplejerske eller tilsvarende efter indstilling fra de kommuner, der betjenes af hospitalet; og en person fra hospitalsledelsen, der har indsigt i og overblik over det samlede sundhedsvæsen.

Regeringens forslag er ikke en tro kopi af de tre sundhedseksperters forslag, men der er hentet stor inspiration.

Da de tre eksperter præsenterede deres forslag, reagerede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) da også positivt. Dengang sagde hun: ”Det er spændende tanker, også set i forhold til at vi lige nu sidder og arbejder med en ny styringsmodel.”

Ideen om sundhedsklynger kan også være med til at lægge en betydelig dæmper på de kritikere, som mener, at regeringens tanker om at nedlægge regionerne og lægge ansvaret for sygehusene over til staten er et udtryk for endnu mere centralisering.

Sundhedsklyngen skal netop sikre et mere sammenhængende lokalt sundhedsvæsen og forhindre, at folk drukner i sundhedsvæsenets Bermuda-trekant, dvs. oplever en uhensigtsmæssig overgang mellem sygehusene, de praktiserende læger og de kommunale sundhedstilbud.

Sundhedsklyngerne matcher også langt hen ad vejen de tanker, som Socialdemokratiet er begyndt at tale stadig mere varmt for om det nære sundhedsvæsen og oprettelsen af nærhospitaler tæt på borgerne, selv om det stadig synes usikkert, hvad partiet konkret mener med begrebet nærhospitaler.

Modellen med sundhedsklynger har imidlertid også sine svagheder. Det kan i realiteten betyde, at regeringen nu er ved at indføre et ekstra led i sundhedsvæsenet – ud over de nye administrative, regionsbaserede enheder – stik imod intentionerne om et mere enkelt, fleksibelt og sammenhængende sundhedsvæsen.

Topstyret proces

Indtil nu er der ikke sivet meget ud om regeringens planer for den kommende sundhedsreform, når det kommer til strukturen. Vi ved, at det erklærede mål er at skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger.

Hidtil er det lykkedes regeringens top at holde kortene meget tæt ind til kroppen. Kun få nøglepersoner har været med til at støbe kuglerne på de helt afgørende spørgsmål, som fundamentet for sundhedsvæsenet, ansvarsfordelingen, sammensætningen af den øverste sygehusledelse, den demokratiske organisering og sundhedsvæsenets finansiering.

Lars Løkke Rasmussen har nu sat sig selv i spidsen for det regeringsudvalg, der skal tegne skitserne til en ny sundhedsreform. Samtidig har han nedsat en slags kommandocentral i form af et særligt sekretariat med embedsmænd fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet til at sætte mere kød og blod på visionerne. Den tidligere direktør i Ankestyrelsen, Thorkil Juul, skal lede sekretariatet.

Et af de store og fortsat uafklarede spørgsmål er, hvor meget magt de nye sundhedsklynger og de administrative regioner får til at træffe deres egne beslutninger, og hvor meget de bliver topstyret af staten i form af sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsens indblanding.

Kan de nye bestyrelser f.eks. prioritere opgaver internt på sygehusene, bestemme placeringer af sygehusafdelinger og selv fastsætte bemandingen?

Hvis bestyrelserne får for meget magt til at lave selvstændige prioriteringer, vil det blive svært for regeringen at sikre danskerne de samme sundhedstilbud og den samme kvalitet, uanset postnummer. Så vil der igen opstå forskelle mellem de nu fem administrative enheder, som jo netop er et af regeringspartiernes væsentligste argumenter for at nedlægge de folkevalgte regioner.

Spørgsmålet er også, hvor langt Lars Løkke Rasmussen vil gå i styrkelsen af denne type lokalt samarbejde. Er der tale om et forum, der i praksis koordinerer forløb mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger, bliver der først og fremmest tale om et mødested uden de store magtbeføjelser.

Men hvis de fem nuværende regioners sundhedsaftaler skal erstattes af sundhedsaftaler mellem hvert eneste af de 21 akutsygehuse og kommunerne i netop deres optageområde, kan sundhedsklyngerne hurtigt blive et nyt, administrativt kraftcenter i lokalområderne.

Og så vil Lars Løkke Rasmussen ikke bare have afskaffet de demokratisk valgte regionsråd og erstattet dem med nye, administrative, regionalt forankrede enheder, han vil også have etableret endnu et administrativt lag omkring sundhedsklyngerne.

En ting er dog fortsat usikker: Resultatet af det kommende folketingsvalg kan spænde ben for Lars Løkkes omfattende planer for fremtidens sundhedsvæsen, hvis han taber valget til Mette Frederiksen. De kommende uger og måneder bliver derfor afgørende for det danske sundhedsvæsen fremtid.

 

Venstres Sundhedsplan B

De private aktører skal styre den danske sundheds væsen Private læger og private sundheds organisationer Skal sidde i bestyrelser for hospitaler og sundheds centre Om 5 år er de danske sundheds væsen et a/s selskab med forsikrings betalt sundhed,

 først skal plan A føres ud i livet så kommer plan B i 2022 hvor al sundheds behandling bliver styret af private firmaer i sundhedsvæsenet. red.