Den forrige regering har efterladt u betalte regninger, på 3,5 milliarder viser det kasseeftersyn, 

som den nye regering netop har foretaget. læs mere

 __________________________

Grønt kasseeftersyn afslører, de sidste fire år med 39 forringelser, af den grønne indsats. læs mere

______________________

BNP vil på langt sigt blive 12 mia. kr. højere, hvis vi giver 2.000 ekstra en faglært uddannelse  Læs mere
____________________________
Med søvngængeragtig sikkerhed er kritikken væltet ned over statsminister skriver Kristiansen, der var spindoktor for Fogh tilbage i 2001 til 2005. Læs mere

___________________________

RÅDERUMMET

Det økonomiske råderum er opdateret fra 27,5 til 29,5 milliarder kroner frem mod 2025, viser ny fremskrivning.

Det økonomiske råderum, som er det forventede fremtidige overskud på statsbudgettet, er opjusteret til 29,5 milliarder kroner frem mod 2025.

Det viser en ny fremskrivning, fortæller finansministeren

- Det økonomiske råderum ser meget positivt ud, fordi frem skriv ningen viser, at der er kommet yderligere frirum i dansk økonomi. Vi kan frem til 2025 bruge 29,5 milliarder kroner, siger han.

Det økonomiske råderum på 29,5 milliarder kroner frem mod 2025 svarer til, at der årligt er et råderum på godt fire milliarder kroner.

Råderummet er skabt

 gennem de senere års reformer. Centralt blandt dem står Velfærdsaftalen fra 2006, hvor et bredt flertal hævede efterløns- og pensionsalderen.

- Styrkelsen af de offentlige finanser, som på langt sigt optræder i kraft af det nye tilbagetrækningssystem, reserveres til at sikre finansiering af velfærdssamfundet i fremtiden.

- Midlerne skal bruges til at finansiere merudgifter til blandt andet pleje og sundhed, når der kommer flere ældre, og til en styrket indsats mod nedslidning på arbejdsmarkedet,

Vismænd viser en holdbar vej til lavere pensionsalder

Politikerne kan ifølge de økonomiske vismænd skrue ned for tempoet i pensionsalderens stigning uden at sætte dansk økonomi over styr.

Dansk økonomi er så sund, at det er muligt at give danskerne flere år på folkepension uden at give køb på den økonomiske holdbarhed, lyder det fra de økonomiske vismænd. Det skriver Jyllands-Posten.
En række store pensionsselskaber har igennem de seneste dage sammen med fagbevægelsen rejst kritik af den politiske beslutning om at lade folkepensionsalderen stige fra næste år og formentlig resten af dette århundrede. Nedslidte danskere risikerer at blive efterladt uden indtægtsgrundlag, lyder kritikken.
»Der er lagt op til en ret skarp stigning i folkepensionsalderen. Hvis det viser sig ikke at være helt realistisk, og der kommer et pres på politikerne for at sænke tempoet, har vi prøvet at lave et alternativt forløb,« siger overvismand professor Michael Svarer til Jyllands-Posten.

Vismændenes model tager tempoet ud af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen efter 2030, hvor Folketinget allerede har vedtaget, at folkepensionsalderen skal stige til 68 år.

 Modellen sigter efter, at alle generationer får en lige stor andel af livet som folkepensionister, mens den nuværende model går efter, at alle skal have udsigt til lige mange år på pension; nemlig 14,5 år.
»Lige nu er dansk økonomi overholdbar.

En lempeligere indfasning af højere pensionsalder, så andelen af livet på folkepension er fast efter 2030, vil i vores beregninger være stort set holdbar, men så er hele overholdbarheden også brugt,« siger Michael Svarer.

Adm. direktør i pensionsselskabet Pensam, Torsten Fels, roser vismændenes model og efterlyser en debat om, hvorvidt alle de ekstra leveår skal gå til arbejdsmarkedet.
»I dag går al levetidsforbedring til senere pension, men måske kunne man gøre det på en anden måde og fordele længere levetid mellem arbejdslivet og pensionistlivet,« siger han til Jyllands-Posten.
__________________________